At pakke sin feriekuffert effektivt kan være en kunstform, der kræver både forudseenhed og strategi. Her har du derfor tre looks, som alle har sin berettigelse til alt lige fra storbyferien i Paris til den mere afslappende af slagsen på Mallorca. 

Pak som minimum ét suit

Der er altid anledning til at være velklædt. Også på sin ferie. Pakker du som minimum ét suit i kufferten, er du klar på, hvad end mulighederne byder på.

Suit-bukserne kan jo altid bruges alene, og selve jakkesættet er perfekt til de køligere sommerdage, hvor det med fordel kan kombineres med sneakers i dagtimerne for et mere casual look, mens det kan dresses endnu mere op med eksempelvis et par loafers, når man tager ud og spiser om aftenen.

De versatile badeshorts

Indrømmet. Denne anbefaling er ikke raketvidenskab, men ikke desto mindre væsentlig at nævne. de versatile badeshorts. Badeshorts er nemlig ikke kun forbeholdt pool og strand. De kan faktisk også bæres, hvis du tager en eftermiddag i byen. Sæt dem sammen med en langærmet oversized skjorte eller ditto poloshirt for et casual, men stilsikkert look.

Ferieskjorten

Sidste anbefaling er den perfekte ferieskjorte. Her bør du gå efter det afslappede fit, der fungerer stærkt sammen med badebukserne - fx pyjamasskjorten.