Iværksætter og forhenværende rådgiver på Christiansborg: Afskaf momsen på genbrug
Politikerne sidder med den første brik, der kan udløse en dominoeffekt for udbredelsen af secondhand: en afskaffelse af brugtmomsen. Det skriver Jesper Svarer, der er grundlægger af secondhand-universet Grade A Copenhagen, i dette debatindlæg.
Vi danskere elsker at shoppe tøj. Faktisk er vi så vilde med det, at vores forbrug af tøj og sko ligger 35 procent højere end gennemsnittet i resten af verden. Det kan lyde som en uskyldig hobby, men de bugnende garderobeskabe er en klimasynder i sværvægtsklassen. Tøjproduktion tegner sig således for en tiendedel af verdens samlede CO2-udledning, hvilket bemærkelsesværdigt nok er mere end fly og shipping tilsammen.
Tallene taler deres entydige sprog: Vi er nødt til at ændre forbrugsvaner. Købe mindre nyt tøj, købe tøj af bedre kvalitet, der dermed holder længere og sidst, men ikke mindst skal vi forbruge langt mere brugt tøj. Noget vi på trods af klimakrisens aktualitet er alt for dårlige til.
I en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk svarer hele 64 procent af danskerne, at de end ikke overvejer secondhand, når de shopper tøj. Særligt skidt står det til hos de danske mænd, hvor kun 17 procent har handlet med brugt tøj inden for det seneste år (DBA’s Genbrugsindeks 2022).
Så selv om der de senere år er dukket flere genbrugsbutikker op i gadebilledet, er det egentlige folkelige gennembrud for secondhand-shopping udeblevet.
Ansvaret påhviler ikke kun forbrugerne, men også de erhvervsdrivende og politikerne, som efter min mening har fejlet med at omsætte en yderst salient klimadagsorden til signifikante forbrugsændringer.
De erhvervsdrivende har været for dårlige til at udvikle koncepter, der reelt kan måle sig med klassiske tøjforretninger, og som derfor er skalerbare til andre segmenter end genbrugsjægeren og den særligt klimabevidste. Fra min fortid som rådgiver på Christiansborg (for Morten Messerschmidt, DF. Red) ved jeg om nogen, hvor stort et buzzword ’tryghed’ er hos danskerne. Skal secondhand gøres mainstream, bør den eneste forskel på at gå i Magasin eller i Grade A Copenhagen være tøjets oprindelse – og nå ja – prisen selvfølgelig.
Hvorfor pålægge cirkulære virksomheder en afgift?
Netop prisen leder mig frem – eller rettere tilbage – til Christiansborg.
En analyse foretaget af Dansk Erhverv viste i marts måned, at det er forventingen om en god pris, der frister danskerne til at købe brugt. Så meget desto mere kan det undre, at staten, som det er i dag, opkræver afgift af fortjenesten på videresalg af brugte varer, den såkaldte brugtmomsordning.
I og for sig er brugtmomsordningen velment. Genbrugsforretninger køber stort set aldrig varer med moms på, hvilket gør det svært at drive forretning på almindelige vilkår med købs- og salgsmoms. Derfor har man givet disse virksomheder mulighed for at benytte sig af brugtmomsordningen, hvor der i stedet betales moms af fortjenesten.
Men hvorfor egentlig pålægge cirkulære virksomheder en afgift, når nu de er en del af løsningen på klimakrisen?
De bluser, bukser og blazere, jeg sælger i min forretning, er der jo desuden allerede betalt moms af én gang i deres livsforløb. En afskaffelse af brugtmomsen ville ikke blot give secondhand et konkurrencemæssigt løft, det ville også sende et klart signal til forbrugerne. Og med tanke på, hvor lille et provenu ordningen udgør i statskassen, og hvor stort et klimaproblem tøjspild er, kan det kun gå for langsomt.
Jeg har derfor stillet borgerforslag om en afskaffelse af brugtmomsordningen, ligesom jeg har rakt ud til flere politikere. Skal vi i mål med den grønne omstilling, kan der ikke herske tvivl om, at cirkulære forretningsmodeller er fremtiden. Det bør selvfølgelig også understøttes politisk.
