Lad os fritage cirkulære virksomheder for brugtmoms
Jesper Svarer Nissen, forhenværende rådgiver for Morten Messerschmidt & Founder af Grade A Copenhagen.
Danskerne vil gerne den grønne omstilling - hvis det vel og mærke kan betale sig. Derfor er der brug for politisk handling. Et godt sted at starte ville være et opgør med brugtmomsen - lad os fritage cirkulære virksomheder, der sælger brugte varer, for moms.
Produktionen af tøj tegner sig for omkring 10 procent af verdens samlede udledning af CO2. Det er mere end fly og shipping tilsammen (Information, 2019). Og forbruget af tøj og sko stiger - faktisk forventes det globalt at stige med over 60 procent frem mod 2030.
Vi er derfor nødt til at ændre forbrugsvaner, købe mindre nyt tøj, købe tøj af bedre kvalitet, der dermed holder længere, og sidst men ikke mindst skal vi i stedet for at købe nyt vælge mere secondhand. Noget, vi på trods af klimakrisens saliens er for dårlige til. 64 procent af danskerne overvejer således end ikke secondhand, når der shoppes tøj.
En analyse fra Dansk Erhverv fra marts i år viste, at det især er forventningen om en god pris, der frister forbrugerne til at købe brugt. Skal flere forbrugere kigge i mere bæredygtig retning, næste gang garderoben skal opgraderes, er økonomiske incitamenter derfor et godt sted at starte. Heldigvis er der en lavthængende frugt, som kun venter på at blive plukket - eller rettere afskaffet - brugtmomsordningen.
Som det er i dag, køber butikker, som sælger brugt tøj, stort set aldrig varer med moms på, hvilket gør det svært at drive forretning på almindelige vilkår med købs- og salgsmoms. Disse virksomheder har derfor mulighed for at benytte sig af den såkaldte brugtmomsordning, hvor der i stedet betales moms af fortjenesten. Men hvor ikke blot friholde cirkulære forretningsmodeller for denne afgift? For det første er der betalt moms af produktet én gang, og for det andet udgør brugtmomsen et antageligt lavt provenu for statskassen.
Lad os sænke skatter og afgifter for virksomheder, der med cirkulære forretningsmodeller rykker forbruget i grønnere retning.