Debatindlæg: Klimahandledag - din garderobe er godt sted at starte!

Debatindlæg: Klimahandledag - din garderobe er godt sted at starte!

I dag (25 april 2024 red.) er det klimahandledag - også kaldet “Climate Action Day”. Dagen, der er dedikeret til at fremhæve og fremme handling fra virksomheder og borgere rettet mod bekæmpelse af klimaforandringerne. Formaningerne er mange, men et godt sted at starte, hvis du vil yde et bidrag, er i din garderobe.

De fleste af os kender nok allerede til det kedelige faktum, at 10 procent af verdens samlede CO2-udledning kommer fra tøjproduktion. Endnu mere foruroligende er det, at bl.a. TV2 i den seneste tid har kunne berette, hvordan mange af de fejlkøb, vi som forbrugere foretager online, ender med at blive brændt eller smidt ud, når de returneres.

Ifølge Miljøministeriet bliver en stor del af det returnerede tøj aldrig genanvendt, doneret eller indleveret til secondhand-koncepter såsom Grade A Copenhagen. I stedet bliver det behandlet som affald på grund af den komplekse logistik og omkostningerne forbundet med genanvendelsen. Denne praksis er ikke blot spild af ressourcer, men bidrager også betydeligt til miljøforureningen.

Virksomheder og politikkere har således et stort ansvar for at sætte en stopper for vanviddet og fremme cirkulær økonomi. Men vi kommer ikke uden om, at vi som forbrugere også bør påtage os et større ansvar for vores adfærd.

For det første handler det selvfølgelig om, at vi tænker os om to gange, inden vi trykker “køb”. Og når vi så har foretaget et køb, der har hængt lidt for længe i garderoben, tager ansvar for at give det videre, så dets levetid forlænges. En undersøgelse foretaget af WRAP (Waste and Resources Action Programme) i Storbritannien viser, at forlænges forbrugstiden med blot ni måneder reduceres kulstof-, vand og affaldsaftrykket med op til 30 procent.

Og så kommer vi ikke uden om, at vi ikke blot skal forbruge mindre, men også klogere. I stedet for at købe billigt tøj af ringe kvalitet, som derfor også har kortere levetid, bør vi investere i nogle få, gode stykker tøj. Og den gode nyhed er, at kigger du tilmed i retning af secondhand får du ikke blot et endnu lavere klimaaftryk, men tilmed meget for pengene. Du kan således finde mærkevarer af høj kvalitet til langt under nyprisen.

Rigtig god klimahandledag!

Læs mere om, hvad vi har publiceret, og hvor vi er blevet nævnt

Grade A Copenhagen er velklædt med god samvittighed. Når du vælger secondhand, siger du nemlig ja til cirkulært og nej til en enorm klimabelastning. Dette vil vi gerne brede ud til verden. Læs her, hvad vi har publiceret, og hvor vi er blevet nævnt.

SE ALLE PUBLICERINGER