Pressemeddelelse
Valby d. 18 april, 2024
Det er med udgangspunkt i et stærkt værdifællesskab, at Boldklubben FREM og Grade A Copenhagen indgår strategisk partnerskab, som bl.a. giver tilhængere af FREM rabat, når de shopper bæredygtigt tøj hos Grade A Copenhagen.
I en tid, hvor verden bliver mindre, mulighederne flere og alting går stærkere, er det vigtigere end nogensinde at finde rodfæste i sine værdier. Grade A Copenhagen og Boldklubben FREM er derfor stolte over at kunne annoncere et strategisk partnerskab, der hylder fællesskabet, som gør stærk og giver muligheder, der rækker langt ud over modens luner og fodboldbanens kridtstreger.
Social bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed hænger uløseligt sammen. Det er noget, vi er fælles om. Derfor givet dette partnerskab utroligt god mening.
CEO og founder af Grade A Copenhagen, Jesper Svarer Nissen tilføjer:
“Boldklubben FREM er ikke blot en institution i dansk fodbolds historie. Det er den ægte vare. Det er sjæl og fællesskab. Det er respekt for det overleverede og ønsket om at give noget tilbage til samfundet. Værdier, der flugter utrolig godt med et secondhand-univers som Grade A Copenhagen”
Konkret kommer partnerskabet bl.a. til at betyde, at alle tilhængere af Boldklubben FREM fremover tilbydes rabat, når de shopper bæredygtigt tøj hos Grade A Copenhagen, der udloddes billetter til FREM-hjemmekampe, ligesom det er planen at lave en særlig “FREM vintage-kollektion”, hvor overskuddet går til et godt formål.
“I Boldklubben FREM er der plads til alle. Vi er en arbejderklub med stolte traditioner for at tage socialt ansvar. Vi giver muligheder og oplevelser til mennesker i kraft af vores stærke fællesskab. Samarbejdet med Grade A Copenhagen handler om netop det; At give muligheder og oplevelser samtidig med at vi tager ansvaret for at forbruge klogere og mere bæredygtigt på os”, udtaler direktør i Boldklubben FREM, Frans Barkler.
Du kan læse mere om samarbejdet hos Grade A Copenhagen og Boldklubben FREM.
Kontakt:
CEO, Grade A Copenhagen, Jesper Svarer Nissen: tlf.: 51 52 53 05
Direktør, Boldklubben FREM, Frans Barkler: tlf.: 28 86 77 68