Artikel bragt i Jyllands Posten 20. juli 2023

Et brugt alternativ

Det er netop med afsæt i kvaliteten, at den 36-årige Jesper Svarer Nissen fik ideen til en ny webshop med secondhandtøj, Grade A Copenhagen.

»Vi har udviklet et koncept, der skal være et reelt og konkurrencedygtigt alternativ til at købe nyt. Jeg har stor passion for tøj, men da jeg selv skulle til at bygge min garderobe op, da jeg fik arbejde som rådgiver på Christiansborg, kunne jeg se at jeg kunne vælge mellem at købe meget af dårlig kvalitet eller lidt af meget bedre kvalitet«, fortæller han.

»Det fik mig til at studse over, hvorfor der ikke er nogen, der har lavet et lækkert koncept for secondhandtøj til mænd, hvor de kan købe gode brands af lækker kvalitet og samtidig være med til at løse et klimaproblem.«

  • Grade A Copenhagen har brugt Frederik Fetterlein som model og som forløber for et nyt koncept, der skal sætte fokus på, at alle har behov for "cirkulere" deres garderober. Foto: PR

  • »Alle kender til at have noget hængende i garderoben, som man ikke bruger, så gør nu noget ved det,« siger Jesper Svarer Nissen, der fik idéen til Grade A Copenhagen. Foto: PR

Det er overordnede koncept er, at man ikke skal gå på kompromis med købskvaliteten, fordi man køber noget brugt tøj, siger han. 

»Vi tror, at det er det, der skal til Vi vasker, renser og reparerer tøjet og pakker det pænt ind, når det skal sendes. Man skal kunde have en feeling af, at det er så godt som nyt,« forklarer han og tilføjer, at man også har returret.

Grade A Copenhagen sælger endnu kun herretøj.

»Den blå Avis laver et årligt indeks, og der kan man se, at det kun er 17 pct. af mændende, der køber brugt tøj. Det vil vi gerne være med til at ændre på,« siger Jesper Svarer Nissen.

»Men hvis vi skal være tro mod vores idé, skal vi brede vores koncept ud, være landsdækkende og henvende os til alle køn, så til efteråret lancerer vi en unisex- og kvindekollektion.«