Lasse Leisner

Lasse går aldrig ud af døren uden en blazer, fandt glæden ved slipset allerede som barn og så mener han, at secondhand har meget at tilbyde, når det kommer til god stil. 

Aldrig ud af døren uden blazer

"Jeg går stort set aldrig ud af døren uden en blazer. Og det er uanset om jeg har chinos, jeans eller suit pants på - ligesom jeg også kan finde på at smide en rullekrave under. Jeg føler mig simpelthen bare godt tilpas med en blazer på.
Så er jeg mig selv."

Secondhand rummer flere fordele

"For nogle få år siden fik jeg øjnene op for, at mænd også kunne gå i secondhand. Udover den åbenlyse fordel i form af et lavere klimaaftryk, så er der også rigtig god kvalitet at finde til en relativ billig penge. Og så er der bare noget over unikke pieces, som har en historie og som måske ikke engang produceres længere. Det tilføjer lidt ekstra personlighed til mit outfit. Når jeg leder efter nyt til garderoben, er jeg faktisk begyndt at indlede min søgning med at kigge i retning af secondhand"

Jeg gik allerede med slips som barn

"Interessen for tøj og stil tog for alvor fart i gymnasiet, hvor jeg ikke just var prototypen på den idrætslinje, jeg gik på. Men måske interessen er startet endnu tidligere. På flere barndomsbilleder har jeg i hvert fald bemærket, at jeg optræder iført slips. Sidenhen har jeg i høj grad ladet mig inspirere af forskellige stilikoner og derigennem fundet min egen personlige stil."