Daniel Svensson

For Daniel Svensson er det afgørende at være velklædt, uanset om han er på skærmen som håndboldekspert på TV2 eller netværker i sit job i ejendomsbranchen. Med sit ambassadørskab går han forrest i kampen for at hjælpe andre mænd med at være velklædte og samtidig forbruge klogere.

Præsentabel påklædning er afgørende

“Der er ingen tvivl om, at påklædning betyder enormt meget for mig, når jeg er på arbejde. Uanset om det er i mit virke som håndboldekspert på TV2 eller i mit job i ejendomsbranchen, er det afgørende at se præsentabel ud. Jeg hader at være underdressed og det må gerne se ordentligt ud. Jeg performer ganske enkelt bedre, når jeg føler mig veltilpas i det tøj, jeg har på.

Min stil kan godt variere. Jeg kan godt slappe af i en t-shirt eller en cardigan, men jeg elsker at gå i skjorte og blazer - ikke nødvendigvis jakkesæt - jeg kan godt lide at mixe det lidt op, så det ser forskelligt ud. Og så elsker jeg en god loafer, der er behagelig at træde rundt i.

Blazeren er vigtig for mig. Enten med en t-shirt under for et afslappet look eller med skjorte, hvis det er lidt finere. Men et decideret musthave for mig er loafers. Jeg nyder især at bære dem uden sokker. "

Min rejse i secondhand-universet begynder her

“Mit forhold til secondhand er faktisk en lille smule skamfuldt. Skammen ligger i, at jeg ikke har kigget i retning af det noget før. Jeg synes tanken om cirkulær økonomi er smuk; at vi skal have tingene ud at leve lidt længere. Jeg har haft rigtig meget tøj igennem tiden og brugt rigtig mange penge på tøj og det er ikke røget videre til særlig mange andre, så jeg vil gerne gøre en indsats for det. Det er også derfor, at matchet med Grade A Copenhagen er så stærkt. 

Jeg har påbegyndt rejsen, hvad angår at købe secondhand-tøj til min søn, men jeg har en klar ambition om, at købe langt mere secondhand og også lade mit tøj få nyt liv andetsteds.

Er der tale om kvalitetstøj, er forskellen på “nyt” og secondhand så lille, at jeg tror, det er et spørgsmål om en vane. Og så er det klart, at der også eksisterer nogle fordomme om, at secondhand er noget, der købes i et snusket baglokale og i øvrigt er mølbefængt. Derfor er det afgørende, at det er let tilgængeligt, ser lækkert ud og er præsenteret på den rigtige måde.”

Secondhand foreneligt med mine værdier

“Jeg har valgt at blive ambassadør for Grade A Copenhagen, da vi dels har et stort samfundsproblem med tøjproduktion og den deraf følgende CO2-udledning, hvorfor vi har brug for et koncept, der kan få tøjet til at leve længere og derudover så ved jeg, hvor meget fedt tøj jeg selv har hængende, som jeg ikke længere bruger og som fortjener en ny ejer - det må der være mange andre mennesker, der kan nikke genkendende til. Det gode match for mig består selvfølgelig også i, at der allerede nu, hvor Grade A Copenhagen kun har eksisteret i et år, findes så meget lækkert - jeg kan kun forestille mig, hvor meget det kan udvikle sig til.

En anden ting, der også gør Grade A Copenhagen til et godt match for mig, er, at det er foreneligt med mine værdier. Jeg laver ikke særligt mange partnerskaber og bruger som udgangspunkt ikke min instagram-profil eller mine sociale medier i al almindelighed til egen vinding. Jeg synes ganske enkelt ikke at mine følgere skal præsenteres for det. MEN lige her ser jeg bare så mange ting, der går godt i spænd. Jeg elsker at være velklædt samtidig med at jeg forhåbentlig kan tage en masse andre mænd i hænderne, som har lyst til at give deres tøj videre eller købe noget secondhand.” 

Oplev alle af Grade A Copenhagens ambassadører

Kom tættere på vores andre ambassadører og hør dem berette om deres forhold til secondhand, hvorfor de selv køber secondhand og om deres stil, der er med til at gøre dem unikke.

SE ALLE AMBASSADØRER