Offentlig debat: Afskaf brugtmomsen i kampen mod tøjspild
Tøjspild er en klimasynder i sværvægtsklassen. Langt flere danskere skal derfor med på secondhand-bølgen. Ansvaret påhviler både forbrugere og politikere. Et godt sted at starte ville være et opgør med brugtmomsen - lad os fritage cirkulære virksomheder, der sælger brugte varer for moms.
Produktionen af tøj tegner sig for omkring 10 procent af verdens samlede udledning af CO2. Det er mere end fly og shipping tilsammen (Information, 2019). Og forbruget af tøj og sko stiger - faktisk forventes det globalt at stige med over 60 procent frem mod 2030 (Forbrugerrådet Tænk, 2022). Tager man danskernes tøjforbrug alene, så ligger det i gennemsnit 35 procent højere end resten af jordens befolkning.
"Produktionen af tøj tegner sig for omkring 10 procent af verdens samlede udledning af CO2. Det er mere end fly og shipping tilsammen"
Tøjspild er med andre ord en klimasynder i sværvægtsklassen. Og ansvaret for at ændre på det påhviler først og fremmest os forbrugere. Vi er nødt til at ændre vaner; Købe mindre nyt tøj, købe tøj af bedre kvalitet, der dermed holder længere og sidst men ikke mindst skal vi i stedet for at købe nyt vælge mere secondhand.
Og selvom secondhand de senere år har været på fremmarch, særligt blandt kvinder, så overvejer 64 procent af danskerne end ikke secondhand, når der shoppes tøj (Yougov/Forbrugerrådet Tænk, 2022). Som “secondhand fashionista” ærgrer det mig. Og så undrer det mig egentlig også i en tid, hvor klimadagsordenen i den grad er salient.
For nyligt byttede jeg derfor karrieren som rådgiver på Christiansborg ud med tilværelsen som iværksætter og indehaver af secondhand-universet Grade A Copenhagen. Ambitionen er at sætte en ny standard for secondhand, som kan måle sig med oplevelsen af at købe nyt, så langt flere danskere kommer med på secondhand-vognen. Når man som jeg er vokset op i provinsen, hvor genbrugsbutikker mestendels associeres med en ubestemmelig lugt af dødsbo og gnu, og hvor der er langt mellem genbrugsguldet, så ved man, hvad man er oppe imod.
"Grade A Copenhagens ambition er at sætte en ny standard for secondhand, som kan måle sig med oplevelsen af at købe nyt, så langt flere danskere kommer med på secondhand-vognen. "
At overvinde eksisterende fordomme og barrierer kræver derfor ikke blot iværksættere med stor kampgejst og en toptunet kommunikations-værktøjskasse - det kræver også politisk handling. En analyse fra Dansk Erhverv fra marts måned i år viste, at det især er forventingen om en god pris, der frister forbrugerne til at købe brugt. Skal flere forbrugere kigge i mere bæredygtig retning næste gang garderoben skal opgraderes, er økonomiske incitamenter derfor et godt sted at starte. Heldigvis er der en lavthængende frugt, som kun venter på at blive plukket - eller rettere afskaffet - brugtmomsordningen.
Som det er i dag, køber butikker, som sælger brugt tøj, stort set aldrig varer med moms på, hvilket gør det svært at drive forretning på almindelige vilkår med købs- og salgsmoms. Disse virksomheder har derfor mulighed for at benytte sig af den såkaldte brugtmomsordning, hvor der i stedet betales moms af fortjenesten. Men hvorfor ikke blot friholde cirkulære forretningsmodeller for denne afgift? Da varerne købes af private, er der jo allerede betalt moms af dem en gang. Læg dertil at brugtmomsen må antages at udgøre et forholdsvis lille provenu i statskassen, men en afskaffelse vil være et stærkt signal og drivkraft for overgangen til mere cirkulær økonomi.
"Skal flere forbrugere kigge i mere bæredygtig retning, er økonomiske incitamenter et godt sted at starte. En lavthængende frugt er at afskaffe brugtmomsordningen."
I bestræbelserne på at skabe opmærksomhed omkring dette oplagte tiltag, har jeg derfor netop indsendt et borgerforslag om en afskaffelse af brugtmomsen. Konkret forestiller jeg mig, at de virksomheder, der i dag er berettiget til at gøre brug af ordningen, fremover kan søge om friholdelse.
Skal vi løfte opgaven om at skabe en mere bæredygtig fremtid, så er der brug for, at politikkerne trækker i en rigtig retning. Og her er gulerod fremfor pisk en god vej at gå. Eller som de siger i USA: Money talks.
