Brugtmomsen spænder ben for grøn omstilling
Grøn omstilling: Tøjproduktion udgør 10 procent af verdens samlede CO2-udledning. Det er mere end fly om shipping tilsammen. Secondhand er en væsentlig del af løsningen og ansvaret påhviler både erhvervsdrivende, forbrugere og politikere. Et godt sted at starte ville være en afskaffelse af brugtmomsen.
Af Jesper Svarer, fhv. rådgiver for Morten Messerschmidt og grundlægger af Grade A Copenhagen.
Vi danskere forbruger tøj som ingen andre. Vores tøjforbrug er således 35 procent højere end resten af Jordens befolkning. En trist verdensrekord med tanke på, at produktionen af tøj tegner sig for omkring 10 procent af verdens samlede CO2-udledning.
Vi er derfor nødt til at ændre forbrugsvaner; købe mindre nyt tøj, købe tøj af bedre kvalitet, der dermed holder længere og sidst, men ikke mindst, skal vi vælge mere secondhand. Noget, vi på trods af klimakrisens aktualitet er alt for dårlige til. 64 procent af danskerne overvejer således end ikke secondhand, når der shoppes tøj.
Lugter af dødsbo
At få mange danskere fravælger brugt tøj, når garderoben skal fornyes, er der efter min mening flere grunde til. For det første er der utroligt mange fordomme omkring brugt tøj. Og når man som jeg er vokset op i provinsen, hvor genbrugsbutikker mestendels associeres med en ubestemmelig lugt af dødsbo og gnu, og hvor der er langt mellem genbrugsguldet, så forstår man det egentlig godt.
Som stor modeentusiast og ikke mindst secondhand-fortaler ærgrer det mig på både klimaets og forbrugernes vegne, at ingen endnu er lykkes med at forløse det kæmpe potientiale, som secondhand i mine øjne besidder. Derfor valgte jeg fornylig at bytte tilværelsen som politisk rådgiver for Morten Messerschmidt ud med en tilværelse som iværksætter og grundlægger af Grade A Copenhagen. Her har jeg skabt en univers, hvis ambition ikke så meget er at konkurrere med andre secondhandbutikker, men i langt højere grad at være et reelt konkurrencedygtigt alternativ til klassiske tøjforretninger.
Men uanset hvad jeg og andre erhvervsdrivende gør for at nedbryde eksisterende barrierer, så er der også brug for politisk handling, hvis forbrugerne i stigende grad skal erstatte nyt tøj med brugt.
Der mangler ikke kreativitet, når det kommer til adfærdsregulere danskerne og landets virksomheder ved brug af diverse klimaafgifter. Og afgifter er da bestemt en relevant del af værktøjskassen. Men står man med en hammer i hånden, ser man som bekendt kun søm. Måske det også var på tide, at staten kiggede på sin egen adfærd?
Gulerod er nu engang at foretrække over pisk. Derfor er det heller ikke overraskende, at Concitos Klimabarometer viser, at mange danskere er skeptiske, når klimatiltag rykker tæt på hverdag og forbrugsmønstre.
Væk med momsen
I marts måned viste en analyse foretaget af Danske Erhverv, at det især er forventningen om en god pris, der frister forbrugerne til at købe brugt. Skal flere danskere ændre forbrugsvaner, så der kommer mere secondhand i indkøbskurven, er økonomiske incitamenter derfor oplagte. Og her undrer det mig gevaldigt, at staten, som det er i dag, pålægger cirkulære virksomheder en afgift for videresalg af brugte varer den såkaldte brugtmomsordning.
Genbrugsforretninger køber stort set aldrig varer med moms på, hvilket gør det svært at drive forretning på almindelige vilkår med købs- og salgsmoms. Disse virksomheder har derfor mulighed for at benytte sig af brugtmomsordningen, hvor der i stedet betales moms af fortjenesten. Men hvorfor ikke blot friholde cirkulære forretningsmodeller for denne afgift? For det første er der betalt moms af produktet én gang, og for det andet udgør brugtmomsen et antageligt lavt provenu for statskassen.
Jeg har derfor også netop stillet borgerforslag om en afskaffelse af brugtmomsen. Ingen kan være i tvivl om, at cirkulære forretningsmodeller er væsentlig bidrag til den grønne omstilling.
Det kan derfor kun gå for langsomt med at få skabt bedre rammer for disse virksomheder.
